5 trin til følelsesmæssig regulering

Den person, der fandt på udtrykket ‘følelsesmæssig rutsjebane’, ramte hovedet på sømmet.

Du spænder sikkerhedsbæltet med stor begejstring, ellevild, mens du prøver på at lade være med at pisse i bukserne…

Så ender du med at blive kylet rundt, mens du føler dig totalt hjælpeløs og bebrejder rutsjebanen, at du overhovedet befinder dig i den her rædselsfulde situation.

Jeg behøver ikke at fortælle dig, hvor udmattende og farlig den slags tankegang og følelser er.

Hvis du lader dine følelser styrer dig ender du med at føle dig hjælpeløs og udmattet, og du vil sikkert ty til nogle uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer.

Det betyder ikke, at du skal være en robot eller lade som om, tingene ikke går ad helvede til. Det er godt nok heller ikke sundt.

Følelsesmæssig regulering er en metode, hvor du anerkender dine følelser, overvejer, hvorfor du føler dig sådan, og derefter reagerer på en måde, der er hensigtsmæssig for situationen.

Typisk eksempel – stress på arbejdet, som jo sker for selv de bedste.

Du står måske med en enorm katastrofe eller en uendelig to do-liste, og det får dig til at føle dig vred, stresset og overvældet.

I den situation har du to muligheder.

Du kan forstærke de negative følelser ved at dvæle på den lortesituation, du er i, og forfalde til selvmedlidenhed, og før du ved af det er du gået krakkemut.

Eller du kan gøre det, jeg anbefaler, nemlig regulere dine følelser. Lad mig forklare hvordan med fem simple trin i kronologisk rækkefølge .

5 trin til følelsesmæssig regulering:

Vær opmærksom

Der er mange, der faktisk ikke lægger mærke til, når de er stresset. De lever med så konstant stress, at de faktisk slet ikke ved, hvordan det føles, hvis man ikke er stresset. De fleste er så stressede, at de, hvis de slapper af, tænker “f**k, det her er føles ikke rigtigt. Jeg må finde noget at lave, det her føles ikke normalt”. Og ved du hvorfor? Fordi kortisol (det hormon vi udskiller under stress) er lige så vanedannende som narkotika. Kortisol er vanedannende og stress er vanedannende. Der er mange af os, der søger stress på skadelige måder, så det er vigtigt at være opmærksom på, når du rent faktisk er stresset.

Træk vejret

Uanset hvilken situation du befinder dig i, kan du i det mindste tage nogle dybe åndedrag. Jeg anbefaler 6-6-6 metoden – ånd ind i 6 sekunder, hold vejret i 6 sekunder, ånd ud i 6 sekunder. Grunden til, at det er så vigtigt at trække vejret, er, at åndedrættet nulstiller det autonome nervesystem. Åndedrættet kan også øge immunforsvaret. Så ved at lære at trække vejret, kan vi hurtigt blive afstresset og som en lille sidegevinst bliver vi også bedre til at bekæmpe sygdom. Så næste gang, du er stresset, skal du sørge for at huske 6-6-6, åndedrætsmetoden. 

Få styr på, hvad det betyder for dig

En af de bedste måder at finde mening på, er ved at stille spørgsmål som "hvad er fordelen ved det her?", "Hvad får jeg ud af det?", "Hvilken kompetence, viden og erfaring opnår jeg som resultat af det her?" Målet er at tage de ting der virker stressudløsende for dig og fjerne deres magt. Alt det, der kan stresse dig eller få dig op at køre, kan styre dig og få magt over dig. Hvis du kan fjerne den magt og indflydelse, bliver du uendeligt stærk. Hvis du kan komme derhen, hvor du i sidste ende er taknemmelig for den “stress,” der er kommet ind i dit liv, er det simpelthen fantastisk. Når vi er taknemmelige, tilføres blodbanen et hormon, der heder DHEA. Og når niveauet af DHEA stiger, falder niveauet af kortisol.

Bevæg dig.

Det er vigtigt at tage spændingen ud af kroppen og bruge den til noget produktivt. Ved at bevæge dig kan du regulere din biologi, fysiologi og biokemi, så du kan få udløst den energi du mærker boble op indefra. Folk der præsterer på et højt niveau, er rigtig gode til at tage stress og omdanne det og skifte det til de aktiviteter, der vil generere de ønskede resultater. Professionelle tennisspillere står ikke på banen og tænker “Åh Gud, hvad vis jeg taber det her slag?” De mærker deres stress og ryster det af sig – har du nogensinde lagt mærke til, at de konstant bevæger sig og hopper omkring? Så visualiserer de det næste slag, gør sig klar til det, og så – bum! Lige ned ad linjen.

Find mæthedspunktet

Vi gentager ovenliggende trin, til vi når en vis mæthedspunktet. Da jeg trænede med specialstyrken, identificerede de et mæthedsniveau, hvorefter det aftagende udbyttes lov gør sig gældende. Du bliver træt, du begynder at lave fejl, og du har svært ved at huske. På det punkt er det altafgørende, at man forlader det stressende miljø. Det er her, du fjerner den stressende stimulus. Med denne metode kan du nå grænsen hver gang og endda skubbe lidt til den.

Denne proces giver dig mulighed for at regulere dine tanker og følelser på det biofysiske niveau.

Når du har arbejdet dig selv ned fra de store, voldsomme følelser, kan du fokusere på at reagere på en mere konstruktiv måde.

Følelsesmæssig regulering er en af de vigtigste færdigheder, du nogensinde vil lære, og grunden til, at mange vokse ikke ved, hvordan man bærer sig ad med det, er fordi, at vi aldrig har lært det som børn.

Børns følelser er totalt uregulerede – de skaber sig tosset og græder og skriger helt ubehersket.

I stedet for at råbe ’hold op’ og ’gå ind på dit værelse’, skal du forsøge at hjælpe dit barn med at trække vejret i takt med dig, mens du fortæller dem, at alt er i orden, og du er der for at støtte dem.

På den måde skaber du et sikkert sted, hvor dine børn kan opleve og udtrykke deres følelser.

Og du lærer dem følelsesmæssig regulering ved at vise dem hvordan.